Efter en uges hektisk program i Vietnam er vi ankommet til Halong City, hvorfra vi i morgen sejler ud til Halong Bugten, som skulle vaere en af verdens stoerste naturoplevelser!
Vi landede i Hanois lufthavn d. 31. oktober, og vi havde derefter 2 dage i Hanoi. Hanoi viste sig at vaere en meget hektisk storby med rigtig mange mennesker og knallerter, men ikke destro mindre synes jeg, at byen paa sin vis var ret charmerende. Den er helt klart inspireret af det franske hvad angaar arkitektur, men ogsaa naar de lokale snakker engelsk, kan man hoere, at det franske har sneget sig ind. Det er paa trods af forurening og skrald en meget groen by med en del parker, soeer og traeer paa naesten alle veje, og det har jeg virkelig nydt. I de dage vi befandt os i byen, saa vi en del sevaerdigheder. Blandt dem kan naevnes: litteraturtemplet, enografisk musuem om de etniske minoriteter i nord, det gamle kvarter, st. Josefs katedral, og jeg kunne fortsaette i en uendelighed.

De sidste par dage har vi saa vaeret i Cuc Phuong nationalpark. Her har vi slappet lidt af og nydt at komme ud i naturen efter hektiske Hanoi. Vi var ude og sejle naer Ninh Bihn i et omraade, som man kalder Halong Bay Inland. Det minder paa mange maader om Halong bugten med de maejestetiske kalkstensklipper, der skyder op, men jeg tror, at Halong bugten er en del flottere. Det er i hvert fald, hvad man hoerer.
I nationalparken var vi ude og se et redningscenter for aber, og saa fik vi ogsaa trekket lidt.

Jeg er efter 1,5 maanedes rejse halvvejs i min tur, og til tider foeler jeg virkelig, at jeg ikke kan have flere indtryk i mit hoved. Der er sket saa meget den sidste halvanden maaned, og jeg har allerede rejst i 4 forskellige lande. Nepal har helt sikkert vaeret det mest anderledes sted. Selvom at Vietnam og Laos selvfoelgelig er meget anderledes end Danmark, foeler man alligevel, at de befinder sig i det 21. aarhundrede. I Nepal foeler man sig sat tilbage i tiden. Selvom at der selvfoelgelig i de turistede omraader er genkendelige traek fra den vestlige verden, saa skal man bare ned af et par sidegader, og saa er man i en hel anden verden, som er vildt fascinerende og spaendende. Det er ret specielt.
Selvom jeg er glad for at vaere i lidt mere moderne omgivelser nu, savner jeg Nepal. Nepal med dets aabne og glade sind, som suger al energien ud af en, men som ogsaa giver ubeskriveligt meget.